Privatlivspolitik for Wallnot
Wallnot er fuldstændig ligeglad med dit privatliv - selv om det sikkert er interessant nok for dig. Det betyder, at Wallnot ikke:
- Sporer dig eller lader andre spore dig
- Indsamler oplysninger om dig eller lader andre indsamle oplysninger om dig
- Bruger cookies på siden, bortset fra et såkaldt "CRSF-token", en sikkerhedsforanstaltning, der sikrer at tredjeparter (fx ondsindede hjemmesider), ikke kan automatisere, at markere artikler som bag paywall på dine vegne.
Når du besøger Wallnot, logger sidens webserver din IP-adresse, hvilken browser, du benytter, og om du har fundet det, du ledte efter, eller der er sket en fejl. Disse data gemmes i op til 24 timer inden de slettes automatisk. Wallnot kigger ikke på disse data, med mindre der er brug for at lave fejlsøgning på siden - det er der heldigvis sjældent, for det er meget kedeligt at lave sådan noget. Wallnot hverken kan eller vil sætte oplysninger om din IP-adresse og din browser i forbindelse med dig som person.
Du kan få indsigt i dine personoplysninger, få rettet forkerte oplysninger, gøre indsigelse mod behandlingen af oplysninger, få begrænset behandlingen, få slettet dine oplysninger og få en kopi af dine oplysninger. Du kan klage til Datatilsynet, hvis du mener, at dine personoplysninger behandles i strid med reglerne. Læs mere om dine rettigheder hos Datatilsynet.
Hvis du følger Wallnot på Twitter, skal du være opmærksom på at Twitters forrentningsmodel er at overvåge din aktivitet på Twitter for at sælge annoncer baseret på deres profilering af dig. Vær også opmærksom på, at danske medier understøtter denne forretningsmodel ved blandt andet at hjælpe Google og Facebook med at overvåge dig. Derfor anbefaler Wallnot, at du blokererer tredjeparts-cookies i din browser og installerer en adblocker.
Hvis dine personoplysninger fremgår af de overskrifter fra artikler, som Wallnot viser, har du mulighed for at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, at få rettet fejl, og at anmode om sletning af dine oplysninger. Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på, at du har foretaget dig noget af så stor interesse for offentligheden, at et medie har nævnt oplysninger om dig i en artikel. Du kan klage til Datatilsynet, hvis du mener, at dine personoplysninger behandles i strid med reglerne.